23948sdkhjf

Direktørskifte hos BHE

Poul Bøtker overtager posten som administrerende direktør hos den østjyske elektronikproducent den 1. august. Ingen dramatiske ændringer i sigte.
BHEs administrerende direktør Bjarne Stenberg fratræder pr. 1. august 2015. Han bliver afløst af Poul Bøtker, som har været ansat i virksomheden siden 2000, først med ansvaret for teknik og produktion og senest med ansvaret for salgsaktiviteterne.

- BHE A/S er i rigtig god gænge. Vi har vækstet på top- og bundlinje, både sidste år og i år, så det er et rigtigt tidspunkt, at foretage lederskiftet, forklarer Bjarne Stenberg om direktørskiftet, der sker som led i et planlagt ledelsesskifte.

Ejerforholdene er uændrede og Bjarne Stenberg fortsætter i selskabets bestyrelse.

Ingen store ændringer
Den kommende administrerende, Poul Bøtker, uddyber fremtidsudsigterne for elektronikproducenten:

- Idet vi igennem en lang periode har performet rigtigt godt, både salgs- og driftsmæssigt, og vores organisation i øvrigt er velfungerende, er det et naturligt tidspunkt, at foretage ledelsesskiftet. Der er således heller ikke lagt op til større dramatiske ændringer i hverken organisation eller strategi på nuværende tidspunkt. Vi fortsætter ad den bane vi allerede har lagt, da vi kan se, at den fungerer for os.

Eksportfremgang fortsætter
- Vi forventer yderlige vækst på salget, såvel på det indenlandske marked som på eksportmarkederne, og vi vil fortsætte de optimeringer, vi allerede har igangsat med henblik på at blive endnu mere konkurrencedygtige, siger Poul Bøtker.

På salgssiden fortsætter vil man det sidste halvandet års fokus på særligt Tyskland:

- Vi har meget fokus på det tyske marked for øjeblikket. Vi har sat hårdt ind for at opdyrke det i år og sidste år, og med gode resultater. Vi fortsætter fremmarchen.

De positive resultater af arbejdet med eksporten, som slog igennem allerede sidste år, er fortsat i 1. halvår i år, og ser ud til at fortsætte fremad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093