23948sdkhjf

Markant vækst hos PartnerTech

Den svenske EMS-producent har dog stadig røde tal på bundlinjen.
I andet kvartal 2015 omsatte PartnerTech for 678 mio. svenske kr. (541 mio. kr.), og det svarer til en vækst på hele 25 procent sammenlignet med andet kvartal 2014. Resultat før skat blev et underskud på 15 mio. svenske kr. (-12 mio. kr.) mod -28 mio. svenske kr. (-22 mio. kr.) året før.

I første halvår blev det til en samlet omsætning på 1,304 mia. svenske kr. (1,04 mia. kr.), hvilket betød en vækst på godt 20 procent. I halvåret endte underskuddet før skat på 17 mio. svenske kr. (-14 mio. kr.) mod -30 mio. svenske kr. (-24 mio. kr.) i første halvår 2014.

- Andet kvartal har været begivenhedsrigt for PartnerTech, da Scanfil Oyj præsenterede et offentligt købstilbud til PartnerTechs aktieejere om at købe samtlige aktier i selskabet. I denne ekstraordinære situation har vores fokus været at forbedre virksomheden. I kvartalet har vi indgået flere nye samarbejdsaftaler og vundet ordrer fra kunder inden for olie & gas samt forsvar. Som følge af de nye ordrer har Metal Precision-divisionen forbedret sig en del, da belægningen steg allerede i slutningen af kvartalet. Precision-divisionen rapporterer fortsat om stærk vækst, selv om opskaleringen i Kina også i dette kvartal påvirker lønsomheden. Også Systems Integration rapporterer om stærk vækst, og divisionens lønsomhed fortsætter med at forbedres, siger koncernchef Leif Thorwaldsson.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094