23948sdkhjf

Fremgangen fortsætter hos Kitron

For femte kvartal i træk kan den norske elektronikproducent melde om stigende indtjening.
Kitron omsatte i andet kvartal for 489 mio. norske kr. (411 mio. kr.), hvilket betød en stigning på 7 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Driftsresultatet blev i samme periode mere end tredoblet til 22,1 mio. norske kr. (18,6 mio. kr.). Resultat efter skat blev ligeledes mere end tredoblet og endte på 13,3 mio. norske kr. (11,2 mio. kr.). Fremgangen skyldes dels stigende omsætning og dels bedre marginer hjulpet af et stigende tjeneste-salg.

- Andet kvartal bekræfter, at Kitron kontinuerligt forbedrer driften og de økonomiske resultater. Vigtige ordrer, specielt inden for Forsvar og Luftfart, giver grund til optimisme. Fremover vil vi gennemføre planer for at sikre, at operationelle måltal og marginer øges yderligere, siger koncernchef Peter Nilsson.

Kitrons ordrebeholdning var på i alt 830 mio. norske kr. (697 mio. kr.) ved kvartalets udgang sammenlignet med 859 mio. norske kr. (722 mio. kr.) året før. Tilbagegangen skyldes færre ordrer inden for offshore og marine.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082