Elektronikbranchen ser lyst på fremtiden
En analyse fra DI ITEK viser, at brancheorganisationens medlemmer har positive forventninger til tredje kvartal.
Ifølge undersøgelsen skyldes det lille omsætningsfald udviklingen på eksportmarkederne, mens der i det indenlandske salg har været en svag fremgang.
- Det er glædeligt, at der på trods af en mindre opbremsning i eksporten, er kommet gang i det hjemlige marked. Dog er der stadig behov for større politiske initiativer, der kan sparke udviklingen endnu mere i gang, så branchen ikke er nødt til at være nær så afhængig af eksporten. Vi ser frem til nye initiativer fra den nye regering, siger branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK.
ITEK-medlemmerne ser dog positivt på fremtiden. Ifølge undersøgelsen tror organisationens medlemmer på fremgang i både omsætning, indtjening og beskæftigelse i tredje kvartal 2015, og generelt har medlemmerne mere positive forventninger end DI’s medlemmer generelt.
Læs hele rapporten på DI ITEK’s hjemmeside .