23948sdkhjf

Grundfos fik 45 millioner i EU-tilskud til fabrikker i Ungarn

Den danske pumpegigant Grundfos har af flere omgange flyttet produktion fra Bjerringbro til Ungarn, hvor de i dag har fire fabrikker.
Siden 2009 har de i alt flyttet fire produktionslinjer til Ungarn. På samme tid har koncernen modtaget 45 mio. kr. i tilskud fra EU's regionale fonde. Det dokumenterer en opgørelse fra EU Kommissionen, skriver Fagbladet 3F.

Men Grundfos har sørget for, at de danske ansatte, der blev berørt, fik nyt job andre steder i virksomheden, forklarer Kim Nøhr Skibsted, pressechef i Grundfos. Dermed afviser virksomheden, at arbejdspladser er flyttet ud. Kun produktion er flyttet.

- Der er ingen af de projekter, der har betydet, at vi har flyttet danske arbejdspladser til Ungarn. Vi har ikke modtaget EU-støtte til at flytte arbejdspladser ud af landet, siger Kim Nøhr Skibsted til Fagbladet 3F.

Der er i dag 260 færre produktionsjob hos Grundfos i Bjerringbro end for fem år siden. Nedgangen skyldes dog ikke udflytning af arbejdspladser, men automatisering af produktionen, forklarer Kim Nøhr Skibsted.

Ifølge EU Kommissionen har formålet med Grundfos' projekter, som de har fået støtte til, ikke været at flytte produktion ud af Danmark. Derfor er EU's regler ikke brudt.

- Vi kan ikke blive holdt ansvarlig for alle potentielle sekundære bivirkninger, som I henviser til. Hvad vi er ansvarlige for er at definere positivt de hovedformål i projektet, og de har været defineret tydeligt her, siger talsmand for EU Kommissionen Jakub Adamowicz.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109