23948sdkhjf

Radarteknologi skal sikre danske OL-succes

Nyt samarbejde mellem Weibel Scientific og finnjollesejleren Jonas Høgh-Christensen skal give de danske OL- medaljehåb ekstra vind i sejlene.
Den danske finnjollesejler Jonas Høgh-Christensen har taget hul på et år med intense forberedelser frem mod OL i Rio i 2016. Sammen med hård træning er arbejdet med selve båden en væsentlig del af forberedelserne. I finnjolle kan sejlerne nemlig selv sammensætte bådens udstyr inden for nogle overordnede rammer. Det skriver sejlsport.dk.

I jagten på afgørende marginaler har Jonas Høgh-Christensen indgået en usædvanlig aftale med Weibel Scientific. Radarproducenten, der blandt andet leverer udstyr til NASA, skal udvikle nye specialkomponenter, der kan sikre den danske finnjolesejler ekstra fart i forhold til konkurrenterne.

- Sammen analyserer vi alle bådens komponenter og gennemgår hver enkelt lille del for at optimere den ned i de mindste detaljer. Weibels teknologi og maskiner er så uhyre præcise, at mange af delene bliver bedre end dem, vi kan skaffe fra leverandører i sejlsporten, siger Jonas Høgh-Christensen.

For eksempel kan Weibels ingeniører forbedre finnjollens bom, så vægten fordeler sig mere optimalt. Resultatet bliver en båd med specialdesignede dele, som ultimativt vil få den til at glide hurtigere gennem vandet.

Fælles blik for marginalerne
Hos Weibel glæder man sig til at anvende sin avancerede radarteknologi i sejlsporten.

- I Weibel arbejder vi konstant på at videreudvikle og skræddersy teknologi ned i mindste detalje, og selvom radarer og sejlsport er to forskellige verdener, er det evige og ekstremt perfektionistiske fokus på marginalerne det samme, siger COO Thomas Munkholm Larsen, Weibel Scientific.

Udover det teknologiske samarbejde yder Weibel også økonomisk støtte til Jonas Høgh-Christensens OL-kampagne med et beløb på en mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144