23948sdkhjf

Se billederne: Danmarks har fået sin første methanol-tankstation

Brændselscellefirmaet Serenergy er en af drivkræfterne bag Danmarks første methanol-tankstation, som i går blev indviet i Aalborg.
- Det er godt for Danmark, og det er godt for Aalborg.

- Tank som du plejer


Tankstationen, der har adresse på Hobrovej i Aalborg, er en del af et innovationsprojekt under Energistyrelsen med virksomhederne Serenergy, OK og Hamag som drivkræfterne bag projektet. Formålet er at udnytte den nuværende infrastruktur til distribution og tankning af det bæredygtige flydende brændstof methanol.

- Det skal være nemt at køre grønt. Ideen med det her er, at man gør som man plejer. Tankstationen ligger hvor den plejer og man tanker som man plejer. Og så har vi anvendt den eksisterende infrastruktur til tankstationen fremfor at etablere en sprit ny, sagde administrerende direktør i OK, Jørgen Wisborg, ved indvielsen.


Sådan sagde Aalborg-borgmester Thomas Kastrup Larsen, da han onsdag klippede snoren og indviede Danmarks og Europas første methanoltankstation - og som den første fik lov at fylde methanol på den til lejligheden byggede hybridbil.

Hybridbiler på vejen om tre år
Anlægget i Aalborg bliver nok ikke overrendt i starten. For at kunne tanke fra den nye stander i Aalborg skal man enten være indehaver af en bil, hvis benzindrevne motor er bygget om til at kunne køre på methanol, eller en hybridbil. Hybridbilen er en elbil, der har fået installeret en brændselscelle og en methanoltank. Og det er her Serenergy kommer ind i billedet.

Brændselscellen fungerer nemlig som range-extender og ved tankning af flydende methanol drives brændselscellen og forlænger elbilens rækkevidde betydeligt.

- Vi tror på brændselsceller og elbiler. Det her markerer både starten og slutningen på vores mission om elbiler og methanol. Vi har de første biler og den første tankstation. Målet er at sende de første officielle hybridbiler på vejene om tre år. Indtil da fortsætter vi med demonstrationer, tests og udvikling, lød det fra Anders Korsgaard, CEO, hos Serenergy.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14