23948sdkhjf

Trecifret million-minus vendt til trecifret million-plus

Høreapparatvirksomheden Widex leverer de bedste resultater i fem år.
Strategien virker hos Widex. Høreapparat- producenten har netop offentliggjort et årsregnskab, der på tværs af alle nøgletal det bedste resultat, Widex har leveret i fem år.

Widex’ CEO Jørgen Jensen glæder sig over, at det på blot to år er lykkedes virksomheden at ændre kurs, og tilskriver udviklingen til strategien IMPACT (Improve Profitability, Agility, Customer Focus and be Truly global), som blev lanceret af Widex i 2014:

- Vi har på kort tid formået at skabe en langt mere effektiv, kundeorienteret organisation og styrket vores lønsomhed betydeligt. Vores mål er at vokse mere end markedet og bringe vores indtjening på niveau med resten af industrien. Der er stadig et stykke vej tilbage, men med det seneste årsregnskab har vi taget et stort skridt i den rigtige retning.

Mere fokus på toplinjen
Widex har i de sidste to år arbejdet målrettet på at effektivisere virksomheden globalt, styrke kundefokus og nedbringe produktionsomkostningerne. Samtidigt med at salgs- og produktionsorganisationerne er blevet strammet op, har man formået at opretholde de gennemsnitlige salgspriser på et marked med stigende prispres - og det har givet sorte tal på bundlinjen. Widex har desuden udvidet sine salgskanaler og har på samme tid konsolideret sin position blandt de uafhængige forhandlere.

- Fremadrettet vil vi sætte yderligere fokus på at skabe vækst i toplinjen, samtidigt med at vi fortsætter med at styrke vores lønsomhed, siger Jørgen Jensen og fortsætter:

- Vores resultater gør det muligt for os at øge vores investeringer i ny produktudvikling, og vi har allerede mange spændende produkter i pipelinen. Jeg er sikker på, at vi i det kommende år vil opnå øget lønsom vækst.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093