23948sdkhjf

Universal Robots' yngste haler ind på storebror

Produktionsfolkene i Odense bygger nu lige så mange UR3-robotter som UR5, der ellers har et forspring på seks år på markedet.
Efterspørgslen efter Universal Robots ”tredje arm”, UR3, overstiger langt forventningerne. Efter blot fem måneder på markedet har salget af UR3 allerede bevæget sig op på niveau med efterspørgslen på UR5-robotten, der kom på markedet i 2009.

UR3 er bygget som en universalrobot, der kan bruges af alle brancher. Indtil nu er det især elektronikbranchen, men også metalbranchen, der har taget imod UR3. Ikke mindst den amerikanske fremstillingsindustri har set automationspotentiale i den danske 3-kilos robot. Men også mindre og større produktionsvirksomheder i Europa og Asien har investeret i den minutiøse. ”tredje arm”.

Robotter til nye og kendte brancher
Med den tredje arm forventer Universal Robots at komme endnu længere ud. Både til kunder, der allerede anvender UR-robotter, og til nye områder. For hvor UR5 og UR10 nogle steder var lige store nok, åbner der sig muligheder med det yngste medlem af UR-familien.

- Det er add on. Så vi har en forventning om dels, at dem der i forvejen har UR-robotter kan finde nye opgaver til UR3, dels at den er med til at åbner for andre applikation og opgaver, siger Niklas Trangbæk, Area Sales Manager ved Universal Robots, om forventningerne til udbredelsen af UR3, og tilføjer:

- UR3 giver os en mulighed for at arbejde yderligere segmenter og virksomheder, der har ledt efter en lille fleksibel robot, som kan hjælpe med at automatisere og optimere processerne.

Boost til produktionen
Produktionen af UR3, som allerede er på niveau med UR5, ventes dermed at få endnu et skub:

- Strategien en helt klart en forøgelse af produktionen. Vi forventer fortsat og stejl vækst af UR5 og UR10, siger Niklas Trangbæk om den fremtidige produktion af UR3 og forgængerne der blev lanceret i henholdsvis 2009 og 2012.

Universal Robots lancerede UR3 i Shanghai og Chicago i marts 2015. Nu bliver bordrobotten firmaets store nyhed på hi 2015 i Herning den 22.-24. september, hvor messegæsterne selv kan prøve at programmere både UR3, UR5 og UR10.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109