23948sdkhjf

Investeringer løfter Mita-Teknik

Omfattende investeringer koster, men giver pote på den lange bane hos leverandøren af kontrol- og overvågningssytemer til vindmølleindustrien.
Gang i vindmøllemarkedet, i særdeleshed nyinstallationer, skaber fremgang for Mita-Teknik. Firmaet med base i Rødkærsbro kom ud af 2014/2015 med fremgang på top- og bundlinje.

Udviklingen følger dermed firmaets langsigtede strategi, men overskuddet var dog ikke helt på det niveau, ledelsen havde forventet, fremgår det af årsrapporten. At overskuddet ikke fulgte med i samme takt som omsætningen skyldes store investeringer. De er til gengæld med til at løfte firmaet på sigt.

Investeringer hænger sammen
De betragtelige investeringer, som firmaet har foretaget det seneste år, er sket over en bred kam. Fælles for dem er dog, at de falder inde for områder, der understøtter de gode og langsigtede relationer til kunderne samt udvikling af ny teknologi. Dermed skal de være med til at fastholde Mita-Tekniks position på markedet.

- Det er som en kæde. Man kan ikke skrue

OEM og retrofit driver væksten

Mita-Tekniks tre kundesegmenter inden for vindmølleindustrien er OEM-området med fabrikanterne, retrofit til vindmølleejere samt andre underleverandører, der har brug for styringsteknik.

Særligt de to første grupper prioriterer Mita-Teknik at bruge kræfter og investeringer på at opskalere salget til.

Det betyder dog ikke, at man nedskalerer i forhold til underleverandørerne, understreger direktør Jesper Andersen. Området vokser fortsat, bare i mindre grad end de to andre segmenter.
op et sted og så ikke et andet. Det hele hænger sammen, forklarer Jesper Andersen, og uddyber:

- De markedsrettede aktiviteter er der, vi har investeret stort, og det trækker de andre områder med.

Udvider den kunderelaterede organisation
I år fortsætter investeringerne, som skal være med til at understøtte firmaets anden målsætningen om at skabe vækst og et endnu bedre resultat. De ventes også at afspejle sig i bemandingen i ind og udland.

Over de seneste par år har Mita-Teknik oplevet en tydelig opmanding på det kunderettede område, som omfatter både salg, arbejde med kundernes projekter samt R&D. I samme periode har bemandingen i produktionen været mere stabil takket være øget produktivitet.

Mita-Teknik havde 238 medarbejdere ved udgange af 2014/2015, hvilket var 14 mere end ved regnskabsårets start. De 113 ansat i Danmark, mens hovedparten af de resterende 125 var ansat i Kina og Ukraine. Mita-Teknik har også datterselskaber i lndien og USA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083