23948sdkhjf

Scannerfabrik lukker i Svendborg

Alle 45 ansatte mister jobbet, når Contex flytter produktionen fra Svendborg til Kina.
Opkøb af konkurrent koster arbejdspladser i Svendborg. Scannerfabrikken Contex lukker, når produktionen flytter til Kina i løbet af 2016. Det skriver Fyens Amts Avis.

Fabrikslukningen hænger sammen med, at Contex’ ejer, Global Scanning, har købt konkurrenten Colortrac. De to selskabers produktion bliver nu samlet på Colortracs fabrik i Kina. Det koster samtlige 45 medarbejdere i Svendborg jobbet.

- Vi har da overvejet at gøre det omvendt, men sandheden er, at det på trods af en meget dygtig arbejdsstyrke ikke kan betale sig. De danske lønomkostninger er markant højere end de kinesiske, og det har vi ikke kunnet se bort fra, siger Contex' administrerende direktør, Aage Snorgaard, til Fyens Amts Avis.

I forvejen køber virksomheden hovedparten af sine komponenter i Kina.

Kriseår kostede
I kølvandet på finanskrisen har de røde tal afløst hinanden i Contex’ regnskaber. I 2013 blev det til et et resultat før skat på minus 43 mio. kr. og året efter var resultatet et minus på 5 mio. kr.

Det er Contex ejer, Global Scanning, der har købt engelske Colortrac og nu samler de to selskabers produktion på Colortracs eksisterende anlæg i Kina. Global Scanning er ejet af den svenske kapitalfond Procuritas Capital Investors.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078