23948sdkhjf

William Demant køber fransk for 676 mio. kr.

Så faldt høreapparatselskabet William Demants opkøb af den franske hearing healthcare-udbyder Audika på plads.
William Demant har nu gennemført købet af 53,9 procent af aktiekapitalen i den mangeårige samarbejdspartner Audika Groupe fra Holton S.A.S. Prisen er 90 mio. euro svarende til 676 mio. kr.

Købet er gennemført efter, at de franske konkurrencemyndigheder godkendte handlen i midten af september.

William Demant har nu indleveret et pligtmæssigt købstilbud til det franske finanstilsyn på de resterende 46,1 procent af aktierne i Audika.

Påvirker ikke forventningerne
I kølvandet på Audika-opkøbet fastholder William

Fakta: Audika Group

Audika, som har hovedkvarter i Paris, er den ledende franske udbyder af hearing care-ydelser med mere end 460 butikker over hele Frankrig.

I 2014 havde Audika en omsætning på 98,7 mio. euro.

William Demant har i årtier leveret høreapparater til Audika.
Demant sine forventninger til 2015. Resultatet af primær drift ventes således stadig at ligge i intervallet 1,8-2 mia. kr. (ekskl. Audika).

Læs også: William Demant tæt på opkøb

- Overtagelsen af Audika forventes at påvirke koncernens omsætning positivt i 2015 med skønsmæssigt 26-29 mio. euro svarende til 194-216 mio. kr., skriver William Demant om opkøbets konsekvenser

Transaktionsomkostninger og øvrige engangsomkostninger i forbindelse med overtagelsen forventes at blive udgiftsført, og effekten af transaktionen på koncernens resultat af primær drift i 2015 forventes derfor at være begrænset.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141