Flere muligheder på den anden side af Østersøen
Udvikling, kvalitet og stadig mere komplicerede opgaver fylder i danske og andre nordiske virksomheders afdelinger i Litauen.
5
Billeder
Kaunas Tekniske Universitet har indrettet en startup hub i sin nyeste bygning. (Foto: Lars Dalsgaard Adolfsen)
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
For Litauen er ikke længere kun billig arbejdskraft og masseproduktion for danske firmaer. Langt fra. Stadig mere specialiserede og selvstændige datterselskaber med velkvalificeret arbejdskraft er i stigende grad kendetegnende for landet, hvor specialviden er ved at være vigtigere end omkostningsniveauet.
Derfor Litauen
Kvalifikationer og KulturThomas Solupajev-Ronlev, partner og medstifter af Blue Ocean Robotics i Litauen
Kombinationen af Litauens stærke industrifokus med links til uddannelse og udvikling samt, at der allerede er meget samarbejde med Danmark, gør Litauen til et attraktivt land. Og så spiller løn stadig en vigtig rolle, lyder det fra Thomas Solupajev-Ronlev:
- For et givent budget får man de bedste folk til et givent projekt.
Kvalitet til prisen
Mindaugas Sestokas, administrerende direktør, Kitron Litauen
- Kulturelle ligheder, det største marked i Baltikum med en god infrastruktur og en højt uddannet arbejdsstyrke gør landet velegnet for små og mellemstore virksomheder, (som præger det danske marked, red.) forklarer Kitron-direktøren om Litauens styrker for udenlandske virksomheder.
Tendensen er tiltaget efter krisen
Den økonomiske krise, der ramte Litauen og de baltiske nabolande i sidste halvdel af 2000’erne, medførte en mentalitetsændring. Fokus skiftede mere mod udvikling, software og andre mere specialiserede funktioner.
EMS-firmaet Kitron har været i Litauen siden 2001, og har længe arbejdet med prototypeproduktion på fabrikken i landets næststørste by, Kaunas. Kvalitet og test er i sagens natur vigtigt for firmaet, og investeringerne går stadig mere i den retning.
Udvikling og stadig mere uafhængighed af det nordiske ophav er også kendetegnende for Blue Ocean Robotics datterselskab i hovedstaden Vilnius. Robotudvikleren har et års tid efter etablereingen allerede taget føring på projekter, der trods en dansk kunde bliver kørt i rent litauisk regi og udenom moderselskabet i Odense.
Lokale ledere erstatter danske
Flere veluddannede litauere er i kølvandet på krisen begyndt at vende tilbage til Litauen fra job i Vesteuropa, fortæller Cheføkonomi ved Nordea Bank, Zygimantas Mauricas, om de seneste års udvikling. I nogle tilfælde bliver også sat i spidsen for selskaber, deres tidligere vesteuropæiske arbejdsgivere etablerer i Litauen. Samtidig er der sket en bevægelse, hvor partnerskaber med "udstationerede" danske og skandinaviske ledere er erstattet af, at flere lokale sidder i chefstolen.
Det ses blandt andet på ingeniørområdet, som dels er mere stabilt end andre dele af det litauiske arbejdsmarked, dels er blevet stadig mere populært blandt landets unge. Et af det steder, der udklækker mange af de kloge hoveder, danske virksomheder kan drage nytte af, er Kaunas tekniske universitet (KTU). Ekspertiserne på KTU blev for få år siden udbygget med en robotingeniørlinjen, hvor første hold snart er færdigt - og tilslutningen er tæt på fordoblet på de seneste optag.
KTUs specialister og ekspertise er suppleret med KTU Startup Space, en rugekasse for lovende virksomheder. Her er kontorplads, laboratorieudstyr og muligheder for at trække på erfaringer. For eksisterende firmaer, der søger muligheder er der også et Open Acces-infocenter for teknologier, der er udviklet men ikke bragt til markedet endnu, bliver vist frem for potentielle partnere i erhvervslivet.
