23948sdkhjf

BHE helliger en SMD-linje til prototyper

I kølvandet på investeringer i produktionsapparatet og ændringer i organisationen tager BHE endnu et skridt for at styrke prototypeproduktionen.
BHEs arbejde med prototyper har sikret den østjyske elektronikproducent en plads blandt de fire nominerede til Den Gyldne Loddekolbe 2015.

Og kaster man et blik over de seneste år, har firmaet gjort meget for at blive endnu bedre i arbejdet med protyper.

- For et par år siden tilpassede vi organisationen, så vi nu har en separat NPI-funktion (New Product Introduction, red.), så vi kan lave hurtige prototypeleveringer med korte kommunikationsveje hele vejen. Det er kunderne glade for, og det virker godt, fortæller BHEs administrerende direktør, Poul Bøtker, Electronic Supply og tilføjer:

- Vi har set et stigende antal protyper, og vi er blevet bedre til at køre dem igennem hurtigt og effektivt.

Både store og små protyper er en kunst
Teknologisk oplever BHE også større spredning i, hvad kunderne efterspørger af prototyper. Fra helt små komponenter til de store opgaver med aluminiumsprint.

- Det er en kunst. Både de helt små komponenter, men også high power komponenter på aluminiumsprint, siger Poul Bøtker.

Kundernes ønsker stiller også krav til udstyret. I år har elektronikproducenten da også opgraderet både SMD-montagen med en ny Siemens-montagelinje og udskiftet udstyr til Automatisk Optisk Inspektion, AOI. Og begge dele er der brug for, understreger BHEs direktør, for efterspørgslen er der.

En SMD-linje kun til prototyper
BHEs arbejde med prototyper får også et løft, når en af firmaets fire SMD-montagelinjer bliver helliget prototypeproduktion. Det sker i forbindelse med en større opgradering af SMD-linjer senere på året.

- Produktionen bliver mere effektivt sådan her. Ved at tage prototyperne ud af den normale volumenproduktion fjerner vi det forstyrrende, så serieproduktionen på de tre andre SMD-linjer bliver meget mere effektivt, forklarer Poul Bøtker.

- Vi kører prototyper hele tiden, så linjen kommer ikke til at stå stille, understreger han.

Protyper er det mest komplicerede
Med et stort setup omkring prototyper, hvor der er support med mere fra forskellige grene af firmaet, er der tale om en ressourcemæssigt stor del af BHEs organisation.

Og selvom protyperne omsætningsmæssigt ikke kan stå mål med andre dele af BHEs produktion, er der al mulig grund til at, firmaet holder fanen højt.

- Er man god til prototypeogaver skaber det tillid fra kunder om, at vi også kan løse andre opgaver. Prototyper er det mest komplicerede. Det er hele tiden noget nyt, der ikke nødvendigvis er teknologisk på plads og så skal det gå hurtigt, siger Poul Bøtker, som oplever, at det effektive arbejde med prototyper giver basis for senere serieproduktion.

Danmarks bedste EMS-virksomheder


De øvrige nominerede EMS'ere til Den Gyldne Loddekolbe 2015 er ETK EMS, J-EMS og Dansk Total Elektronik.

Læs om de øvrige nominerede:

Defekt loddeovn førte til EMS-opkøb

EMS-virksomheds nærvær hitter

Den Gyldne Loddekolbe bliver i år uddelt på "Embedded Everywhere"-konferencen i IDA den 26. oktober.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094