23948sdkhjf

Fuldt hus og fødselsdag i Lydens Hus

Vækstiværksættere i lydbranchen fra 38 virksomheder fylder i dag Lydens Hus i København
Da Lydens Hus slog dørene op i oktober 2014, var målet, at få de 50 kontorpladser fyldt op i løbet af det første år. I dag sidder der iværksættere og virksomheder på 70 pladser i Lydens Hus. Det svarer til 38 virksomheder, der alle har berøringsflade med lyd – og en belægningsprocent, der svarer til 140 procent i forhold til målsætningen.

- Der ér stole nok – men på grund af virksomhedernes hastige vækst, har det altså været nødvendigt at rykke lidt tættere sammen for at få plads til de mange nye ansatte, fortæller Linn Andersen Holm, daglig leder i Lydens Hus.

Med andre ord har det været et forrygende år for Lydens Hus, som i dag den 30. oktober fylder 1 år.

Baner vejen for nye vækstsucceser
SoundBoks var blandt de første virksomheder, der flyttede ind i Vækstfabrikken. Og efter et år har SoundBoks fået så meget vokseværk, at de nu er klar til at rykke videre i egne større lokaler for at få plads til deres ansatte.

De startede tre 18-19-årige drenge med en drøm om at lave et lydanlæg, der kunne spille højt og længe nok til at tage med på festival. I dag sælger de deres kompakte, transportable anlæg i hele Danmark.

Det er kernen i Lydens Hus, mener Mads Vaczy Kragh, direktør i Vækstfabrikken, som mener, at at iværksættere og virksomheder i et kreativt udviklingsmiljø med adgang til sparring og netværk har langt større chance for at vokse.

- På Vækstfabrikken Lydens Hus har vi fået skabt et unikt miljø. Vi har fra starten mærket, at vi har ramt et stort potentiale ved at kombinere det kreative med det tekniske under overskriften lydvirksomheder. Dansk lyd indeholder et spændende potentiale, og vores næste fokus er at få gang i det internationale arbejde, så de mange iværksættere, der bor hos os, får gang i markederne i Europa, Asien og USA, forklarer direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063