23948sdkhjf

El-Ta tjener godt på at sige "ja tak" til de rigtige opgaver

Professionel bestyrelse er med til at løfte overskuddet hos eltavleproducenten i Hørning
Overskuddet er mangedoblet hos den østjyske eltavleproducent El-Ta og har passeret en million kroner.

- Vi siger nej til de opgaver, der ikke er penge i, og vælger vores opgaver med omhu, siger direktør Carsten Christensen.

- Det har kunderne som regel også forståelse for og vender gerne tilbage eller køber alligevel, for som en af vores gode kunder siger: ”Vi handler jo med mennesker”, fortsætter han og tilføjer, at der bliver arbejdet på mange fronter for at optimere forretningen.

Opgaverne, som Carsten Christensen siger nej til, er de større projekter. Eksempelvis licitationer på de store sygehusbyggerier.

- Det bruger vi ikke meget tid på på grund af de pressede priser, forklarer han.

God hjælp fra ny bestyrelse
Carsten Christensen overtog El-Ta i 2012. For at få noget sparring omkring ledelsen af firmaet, som han ikke havde tidligere, blev der i 2014 etableret en professionel bestyrelse.

- Jeg har mange idéer om hvad, hvad vi skal gøre. Men jeg er tekniker og mangler den teoretiske baggrund. Det kan de hjælpe med og bekræfte mig i, at mine ideer er rigtige eller sige, at de skal justeres, siger Carsten Christensen.

Fremgang i byggeriet har også været godt nyt for Hørning-firmaet. For dels er der kommet flere opgaver, dels er det blevet muligt for El-Ta at få bedre priser for opgaverne.

Rigtig godt første halvår
Fremgangen, som El-Ta oplevede i 2014/15, forventer Carsten Christensen også fortsætter. For første halvdel af 2015/16 har set rigtig godt ud ifølge direktøren:

- Det tror jeg næsten ikke, at vi kan nå at ødelægge, siger han.

På kort sigt er der dog ikke udsigt til større investeringer hos El-Ta. I kølvandet på Carsten Christensen køb af firmaet satser han på en konsolidering. Kommer man et par år længere ud i fremtiden, er han dog med egne ord klar til at tænke lidt mere fremadrettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125