23948sdkhjf

- Vi er blevet for store til at være en lille virksomhed

Pæne tocifrede vækstrater tvinger udviklings- og konsulenthuset TekPartner til at nytænke strategien
Fremgang har præget TekPartner gennem længere tid. Siden firmaet startede i 2009 har der været organisk vækst, og i en årrække har vækstraterne ligget på mellem 20 og 25 procent.

Seneste har det tvunget TekPartner til at udvide lokalerne i Herlev for at få plads til alle mand og projekter. Mere interessant er det, at fremgangen udfordrer den oprindelige strategi:

- Vi er allerede blevet for stor til planen om at være en lille virksomhed, siger administrerende direktør Kurt Godsk, der ikke ser den tocifrede vækst standse i den nærmeste fremtid.

- På et eller andet tidspunkt bliver det sværere at tage flere markedsandele, siger Kurt Godsk og uddyber, at man stadig arbejder på, hvordan man strategisk skal gribe det positive problem an.

Vil gerne sprede forretningen ud
Særligt projektaktiviteterne har TekPartner haft godt gang. Projektområdet, der sammen med konsulentopgaaver og ODS udgør de tre forretningsben, er vokset til at udgøre omkring 60 procent af aktiviteterne i Herlev-firmaet.

Selvom væksten glæder direktør Kurt Godsk, ser han gerne, at hvert af de tre forretningsben udgør en tredjedel af forretningen.

- Vi går selv efter at få mere vækst på de andre områder. Men vi er meget fleksible og har ikke krav til kunderne – tværtimod, siger Kurt Godsk til Electronic Supply.

- Markedet styrer, hvor væksten sker. Vi tilbyder det, vi mener er mest hensigtsmæssigt, men gør naturligvis som kunden ønsker, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125