23948sdkhjf

Circle Consult har succes i Jylland

Flytning har haft den ønskede effekt for udviklingshuset
Udviklingshuset Circle Consult med hovedkontor i Nærum har god succes med sin nye afdeling på havnen i Aarhus.

Siden Circle Consult åbnede den jyske afdeling i havnens Navitas-byggeri i begyndelsen af året, har virksomheden etableret samarbejde med fire virksomheder i Jylland, oplyser direktør Lauge Rønnow,

- Vi har i tidens løb haft en hel del forespørgsler fra virksomheder i Jylland – men resultatet var kun nogle enkelte projekter. Vi havde en klar fornemmelse af, at man foretrak at samarbejde med lokale virksomheder, siger direktøren, som altså nu kan konstatere, at fornemmelsen holder stik.

300 udviklingsprojekter

Circle Consul blev etableret i 2001 og har siden stået for flere end 300 udviklingsprojekter i ind- og udland. Der er udtaget patent på en del af løsningerne - for eksempel på skrivebordslamper, der udsender ”dagslys”, som stimulerer hjernen og forebygger vinterdepression.

Der gik bare fire måneder fra idéen blev fremlagt, til det færdige produkt var klar til markedet, nævner Lauge Rønnow.

Udviklingshusets ydelser omfatter blandt andet projektstyring og -ledelse samt en lang række ingeniør-kompetencer som design af elektronikløsninger og embedded software, softwareudvikling til mobile platforme, design og udlægning af printkort samt mekanisk konstruktion og produktionsklargøring.

Navitas blev taget i brug i 2014 og er en del af den erhvervsbaserede forskerpark Incuba,, som huser omkring 150 virksomheder på tre lokaltiner i Aarhus-området.




Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141