23948sdkhjf

Aalborg Universitet samler droneforskning i nyt laboratorium

Masser af viden, erfaring og tests på universitetets Drone Research Lab
En lang række forskere på Aalborg Universitet benytter droner i vidt forskellige sammenhænge, og de har nu fået bedre muligheder for at udveksle erfaringer og nye ideer. Universitetet har således samlet droneforskningen i et Drone Research Lab, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Lektor Anders la Cour-Harbo, der leder det nye laboratorium, fortæller til avisen, at forskningen i droner både handler om de materialer, der bygges af, den elektronik, de styres med, og ikke mindst de anvendelser, dronerne kan have. I sidstnævnte forbindelse arbejder AAU ikke mindst på at løse den udfordring, som masser af andre forskere verden også interesserer sig for: At styre dronerne, når de kommer uden for pilotens synsvidde.

Insekt-tæller

- Det er ikke noget problem at få dronerne til at flyve langt væk eller meget højt op, for det kan de sagtens selv, men det er et problem at gøre det på en sikker måde, når man ikke længere kan se dem, siger Anders la Cour-Harbo til NORDJYSKE.

Som andre eksempler på forskningen nævner han, at AAU har undersøgt, hvor store droner kan være, før de begynder at være decideret farlige for mennesker, der måtte blive ramt, og at der også er et samarbejde med biologer på Aarhus Universitet. De vil gerne gøre det nemmere at tælle insekter, og det kan for eksempel ske ved at flyve hen over et vandløb med en drone udstyret med en scanner.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079