23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Så er der igen kort nyt fra elektronikbranchen rundt om i verden. I dag kan du læse om Beijer Electronic, Flextronics og et milliardopkøb
Beijer Electronic sælger sin finske forretning
Beijer Electronics har nu underskrevet en købsaftale med det finske teknologifirma UTU, som omfatter Beijers finske aktiviteter. Handlen vil blive gennemført ved udgangen af året.

UTU bliver leverandør af Beijer Electroncis HMI produkter plus en række andre mærker i Finland.

9.300 nye Flectronics-kvadratmeter i Polen
Elektronikvirksomheden har taget et nyt logistik og produktionscenter i brug i den polske by Tczew.

I den nye bygning, Flextronics tredje i Tczew, vil der være fokus på de afsluttende dele af produktionen, ligesom der vil være lager og distribution af produkter fremstillet på Flextroncis to andre anlæg i byen. Hermed bliver der også bedre plads til produktion på disse to andre anlæg. (Kilde: evertiq.com)

Opkøb i den mikro- og nanoelektriske industri
Svenske Obducat, leverandør af litografiløsninger til fremstilling af avancerede strukturer på mikro- og nanostrukturer, køber tyske Solar-semi, der er leverandør til den mikro- og nanoelektriske industri.

Efter opkøbet vil Obducat mere end fordoble sin installationsbase og tredobler sin omsætning.

Købsprisen er cirka 7,6 mio. svenske kroner (6,1 mio. kr.).

Milliardopkøb i halvlederbranchen
ON Semiconductor køber Fairchild Semiconductor International for 2,4 mia. dollars (16,8 mia. kr.).

- Vores plan er at samle to firmaer med en komplimenterende produktportefølje for at give forbrugerne et fuldt spektrum af stærk, mellem og lavspænding produkter, udtaler Keith Jackson, president og CEO i ON Semiconductor.

Det nye selskab får en samlet omsætning på anslået 5 mia. dollars (35 mia. kr.) fordelt på markeder med fokus på automitive, industri og smartphone-markederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125