23948sdkhjf

Saab kan vokse til det dobbelt i nyt domicil

Til sommer rykker Saab Danmark ind i et nyopført 3.300 m2 stort domicil ved Sønderborg.
- Det vi skaber her, er fremtidens arbejdsplads. Det er et domicil som på alle leder og kanter opfylder vores krav - lige fra vi modtager en ordre, producerer den og sender den af sted til kunden.

Det sagde it-virksomheden Saab Danmarks administrerende direktør Heino Lundgren ved rejsegildet på den 3.300 kvadratmeter store erhvervsbygning, der fra juni bliver selskabets domicil i Sønderborg.

Saab Danmark er del af den svenske SAAB gruppe, der er leverandører af højteknologisk udstyr til forsvarsindustrien og den civile sikkerhed.

Endnu flere folk på vej
På tre år har Saab Danmark tredoblet omsætningen fra 60 til 180 mio. kr., hvorfor virksomheden ikke længere kan være i de nuværende lokaler i Sønderborg - der er simpelthen ikke plads. De seneste års vækst har skabt 20 nye arbejdspladser, så man i dag er omkring 70 medarbejdere.

Heino Lundgren oplyser til Electronic Supply, at han forventer at ansætte yderligere seks til otte personer i løbet af 2016. Og plads til vækst er der nok af i det nye domicil:

- Det har fra start været planen, at der skal være god plads til at vokse. Det vil således nok være muligt at vokse til det dobbelte inden for de eksisterende rammer, oplyser Heino Lundgren i en mail til Electronic Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063