23948sdkhjf

Blue Ocean Robotics speeder op i USA

Den danske robotproducent sætter nu anden del af sin amerikanske vækststrategi i gang.
Som et led i strategien vil Blue Ocean Robotics åbne adskillige nye franchise-lignende datterselskaber i de kommende år i bestræbelserne på at finde amerikanske partnere. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- I første bølge etablerede Blue Ocean Robotics et datterselskab i Cincinnati, Ohio, ledet af medstifter, partner og CEO Tim DeRosett. Med det begyndte vi at udforske og udnytte mulighederne for både at sælge robotter til forskellige markeder i USA, men også at indlede design og udvikling af nye robotter. Baseret på de erfaringer og lektier, vi har lært, starter vi nu en rekrutteringsproces for at finde de rigtige partnere til at starte adskillige nye Blue Ocean Robotics-datterselskaber i USA, og det bliver anden bølge i vores amerikanske strategi, siger Claus Risager, Rune K. Larsen og John Erland Østergård, stiftere af og partnere i Blue Ocean Robotics.

- Med vores forståelse af det amerikanske marked, og i lyset af den mission og den forretningsmodel Blue Ocean Robotics har, er der brug for adskillige datterselskaber i USA for at dække markedet, når det gælder geografi, brancher og salg kontra produktudvikling, fortsætter de.

Restrukturerer i Cincinnati
Med lanceringen af anden bølge af den amerikanske strategi, ændres der også i ledelsen i virksomhedens afdeling i Cincinnati. Tim DeRosett flyttes til en ny stilling sammen med en af selskabets partnere.

- Blue Ocean Robotics har et voksende og vitalt netværk, og jeg forventer, at Blue Ocean Robotics også fremover vil levere robotprodukter, der giver positiv indvirkning på folks liv på tværs af industrisegmenter og geografier, siger Tim DeRosett.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157