23948sdkhjf

Mange ville købe BB Electronics

Forud for salget af den store østjyske elektronikproducent gik en intensiv salgsproces med flere bydere.
Investorgruppen, der netop har overtaget aktiemajoriteten i BB Electronics, var ikke alene om interessen i elektronikfirmaet.

Axcels ønske om at sælge var da heller ikke en hemmelighed. Sidste år kom det således frem, at kapitalfonden havde engageret investeringsbanken Carnegie til at finde en køber til elektronikvirksomheden.

- Det har været kendt, at man (Axcel, red.) gerne ville sælge BB Electronics fra. Specielt fordi man skal rejse penge til fond nummer fem, forklarer bestyrelsesformand i BB Electronics, Ole Steen Andersen, til Electronic Supply om salgsprocessen.

Han er selv del af den investorgruppe, der nu har overtaget selskabet. Gruppen tæller også andre repræsentanter fra ledelsen, herunder CEO Carsten Christensen. Herudover er også erhvervsmanden Per Blinkenberg-Thrane og den nuværende mindretalsaktionær Skovbit blandt de nye ejere.

Det bedste bud - alt taget i betragtning
Arbejdet med en exit-proces er primært løbet i 2015, hvor der har været mange interesserede på banen. For investorgruppen er det dog gået relativt hurtigt.

- Til sidst syntes vi egentlig, at vi med de planer vi havde for elektronik var vi i stand til at konkretisere et tilbud, som Axcel syntes – alt taget i betragtning – var det bedste tilbud. Derfor sagde de ja til os og ikke nogen af de andre, siger Ole Steen Andersen.

Ekstra provenu til investorerne
BB Electronics har siden 1998 været ejet af Axcel. Elektronikfirmaet var det sidste selskab i kapitalfondens første fond, Axcel Industriinvestor, der blev stiftet i 1994.

Axcels managing partner, Christian Frigast, er da også tilfreds med, at BB Electronics nu er blevet afhændet:

- Der har været gennemført en intensiv salgsproces med flere bydere, der udviste stor interesse for virksomheden. Men med salget til denne investorgruppe får Axcel samlet set de bedste betingelser, som også giver et ekstra provenu til investorerne, og dermed er Axcels to første fonde lukket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094