23948sdkhjf

Vil sende 70 år gammel teknologi på pension

Røntgenmaskine-specialisten InnospeXion skal lede udviklingen af et nyt screeningssystem til lufthavnes bagagetjek.
Hos InnospeXion i Hvalsø lyder budgettet på et projekt, som skal erstatte lufthavnskontrollens endimensionelle sort-hvide bagagebilleder med farvefotos fra flere vinkler på cirka 10 mio. kr. de kommende fire år. Det skriver Dagbladet Roskilde ifølge sn.dk.

Projektet, som InnospeXion blot er en lille del af, skal tage hånd om problemer i lufthavnenes bagagehåndtering, der er presset af et stigende antal flypassagerer. Løsningen er mere effektive screeningssystemer. Innovationsfonden har bevilliget 22 mio. kr. til projektet.

Da den benyttede teknik i røntgenkameraet daterer tilbage til 1944, så opstår problemerne med stigende passagerpres og sikkerhedskrav. Et nyt system vil blive sat sammen af eksperter inden for effektiv udnyttelse af røntgen teknologi, intelligent og automatiseret billedbehandling samt servicevenligt design.

Vil skære to tredjedele af den manuelle kontrol
I øjeblikket må lufthavnene involvere et stort antal sikkerhedsofficerer i den møjsomme opgave med at gennemse al bagage. Selv med en større grad af automatisering vil usikkerheden med den nuværende teknik medføre, at en relativt stor andel af bagagen går videre til et manuelt sikkerhedstjek. Det efterlader titusindvis af stykker bagage at kigge igennem.

- I dag skal 30 procent af bagagen skannes igen. Vi forestiller os, at vi går fra, at 70 procent bliver undersøgt automatisk, til at det gælder for 90 procent, siger Ulrik Lund Olsen, forskningskonsulent hos DTU.

Sammen vil projektdeltagerne skabe et intelligent og automatiseret screeningssystem, der langt mere effektivt kan gennemgå de store mængder bagage, der hver dag passerer gennem lufthavne verden over.

- I stedet for, at man i lufthavnen har en skærm med ét billede i én vinkel og i sort/hvid, får man billeder fra forskellige vinkler i farver, siger Ulrik Lund Olsen om udsigterne for projektet.

Konsortiet bag projektet forener kompetencer i industriel røntgen hos InnospeXion og Magnatek med internationalt anerkendte universitetsgrupper inden for røntgen og røntgenanalyse – KU NBI, DTU Compute og DTU Fysik. Disse kompetencer komplimenteres af ekspertise inden for tekniske udviklingsprojekter hos Dansk Ingeniør Service og sikkerhedssystemer til lufthavne fra Accent Pro 2000 og Exruptive.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11