23948sdkhjf

Ordrebogen bugner hos Vestas

Omsætning og overskud faldt dog hos vindmøllegiganten i første kvartal.
I første kvartal 2016 omsatte Vestas for 1,464 mia. euro (10,9 mia. kr.), hvilket betød en tilbagegang på 4 procent i forhold til samme periode sidste år.

EBIT før særlige poster steg med små 8 procent til 85 mio. euro (632,7 mio. kr.), mens overskuddet før skat faldt med knap 40 procent til 46 mio. euro (342,4 mio. kr.).

Vindmøllegiganten kunne dog glæde sig over en ordreindgang i kvartalet på hele 2.403 MW. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller udgjorde dermed 8,6 mia. euro (64,0 mia. kr.) ved udgangen af kvartalet. Derudover havde Vestas serviceaftaler med en kontraktuel fremtidig omsætning på 9,4 mia. euro (70,0 mia. kr.). Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller og serviceaftaler udgjorde dermed 18,0 mia. euro (134,0 mia. kr.) – en stigning på 3,0 mia. euro (22,3 mia. kr.) sammenlignet med samme periode sidste år.

- Vestas har leveret en rekordhøj ordreindgang for første kvartal samt vores største kombinerede vindmølle- og serviceordrebeholdning nogensinde. EBIT-marginen er også forbedret, mens det frie cash flow, omend på et negativt niveau, var på linje med forventningerne, idet vi opbygger varelagre i forberedelserne til et travlt resterende 2016. Forventninger til helåret forbliver uændrede, siger koncernchef og administrerende direktør Anders Runevad.

Dermed kalkulerer Vestas stadig med en omsætning på minimum 9 mia. euro (67,0 mia. kr.) og en EBIT-margin før særlige poster på minimum 11 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191