23948sdkhjf

Danfoss’ initiativer begynder at slå igennem

2016 har indtil videre været et behageligt bekendtskab for Danfoss koncernen
Danfoss koncernen fik en god start på 2016. Koncernens samlede omsætning voksede med 2 procent mål i lokal valuta. Samtidig var indtjeningen 100 millioner kroner bedre end i samme periode sidste år, hvilket svarer til en forbedring på 11 procent.

- Der er mange gode takter i årets første kvartal. Vi har en stærk indtjeningskraft, og vores strategiske vækstinitiativer begynder at vise resultater. På markedsniveau ser vi tegn på, at Europa langsomt er ved at komme op i gear, og der er optimisme i Nordamerika. Det er vigtige, store markeder for os. Samtidig går det godt på nye markeder som Indien, Tyrkiet og Mexico. Samlet set er vi godt på vej til at levere på vores forventninger til året, siger koncernchef & CEO Niels B. Christiansen.

Generelt fortsatte de lave vækstrater på markederne, som prægede 2015, ind i årets første kvartal, og markedsvilkårene var fortsat blandede på tværs af regionerne, lyder koncernens vurdering. Forretningssegmenterne Danfoss Cooling, Danfoss Heating og Danfoss Power Solutions oplevede alle vækst i omsætningen i lokal valuta og forbedret indtjening i årets første tre måneder – blandt andet drevet af solid fremgang i Nordamerika, Indien og dele af Europa. Omvendt betød lave råvarepriser generelt lavere investeringsniveauer i industrisektorer som olie & gas, minedrift og marine, at Danfoss Drives landede en lidt lavere omsætning sammenlignet med et godt første kvartal sidste år.

I forlængelse af 1. kvartal holder koncernen fast i forventninger til 2016.

- Vi forventer at fastholde eller udbygge vores markedsandele og samtidig fastholde en EBIT-margin på niveau med 2015, fremgår det i en meddelelse fra Danfoss.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094