23948sdkhjf

GomSpace på vej med 200 nye job

Medarbejdere fra hele verden rejser til Nordjylland for at være med på satellit-vognen.
GomSpace i Aalborg er på vej til at ekspandere voldsomt. For få år siden var der otte ansatte. I dag har virksomheden 40 ansatte - og om få år er tallet oppe på 250. Mindst.

- Det er det, vi satser på, fortæller virksomhedens direktør, Niels Buus.

GomSpace, der er blandt verdens førende inden for nano-satellitter, har til huse hos Novi, hvor virksomheden fra juli fordobler antallet af kvadratmeter.
Billigere satellitter

Direktør Niels Buus forklarer, at et nyt marked og en ny måde at se rumfart på er ved at vokse frem. De små nano-satellitter er langt billigere at fremstille end de mere traditionelle. Stykprisen kan komme helt ned omkring halvanden million kroner.

Billigt måske, for et land. Men menigmand kan også hoppe med på vognen. Når virksomheden 16. juni går på børsen i Stockholm for at hente 101 million kroner at investere for, bliver aktierne sat til salg for 12,50 kroner pr. stk.

- Vi håber, at den almindelige skandinav - danskere, nordmænd og svenskere - vil købe de her aktier. Vi vil gøre alt for at folk til at blive aktionærer, siger Niels Buus, der ser en lys fremtid for sig.

Brug for rum-ingeniører
- Vi går efter at blive mindst 10 gange så store i løbet af fem år.

Et vokseværk, der kræver både mange og dygtige medarbejdere - hvoraf mange skal hentes langvejs fra:

- Vi får brug for rum-ingeniører, som Aalborg Universitet uddanner nogle få af. Der er vi i den heldige situation, at selv om vi ikke kan få københavnere til at rejse til Nordjylland, så kan vi få folk fra andre steder. Vi har folk fra Mexico og Spanien, en er på vej fra Brasilien, vi har to amerikanere, og en fra Holland har lige været her. Vi kan få folk til at komme her, fordi de er meget, meget begejstrede for at arbejde med den her slags teknologi. Og vi er faktisk nogen af de allerbedste i verden inden for nano-satellitter, hvis ikke de allerbedste, siger Niels Buus.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094