23948sdkhjf

Når blikket bliver fraværende

KLUMME: Kender du det, at det kan være svært, at få forandringer igennem?
Direktøren, jeg talte med forleden, kender det. Han har udfordringer hver dag. ”Nogle mennesker vil ikke forandring, og så er det jo svært”. Det kan jeg godt sætte mig ind, når jeg kigger på verden gennem hans virkelighed.

Vores virkelighed er inde i os selv – fejlagtigt tror vi, at vores virkelighed er den samme som de andres virkelighed.

Forandringsvillighed ses ofte i topledelsen. De bruger mange dage, uger eller måneder hvor de diskuterer nye tiltag for virksomheden. Som led i processen trækker de sig tilbage til et fredfyldt sted med lækker mad og god forplejning. Et velfortjent afbræk fra den travle hverdag ryster dem godt sammen og de føler, at de er kommet tættere på hinanden som et fasttømret team. Det har været en spændende og udviklende proces.

Topledelsen returnerer til virksomheden. De indkalder mellemlederne. Giver dem to dage til at absorbere de nye tiltag. Der er mulighed for at stille spørgsmål for at forstå indhold, ikke for at ændre. Formålet er, at få mellemlederne klædt på, så de kan motivere medarbejderne til at implementere. Jeg oplever tit, at det er dybt frustrerende for mellemledere loyalt at skulle videreformidle forandringer og budskaber, som de er lodret uenige i.

Medarbejderne bliver indkaldt til morgenmøde, hvor en storsmilende direktør informerer om de nye tiltag. En stor del af medarbejderne sidder med armene over kors, synker længere ned i stolene med et temmeligt fraværende blik. Andre stiller kritiske spørgsmål. De begejstrerede er blandt mellemlederne, nyansatte og selvfølgelig marketing, som elsker alt nyt.

Mennesker har et stærkt behov for at være en aktiv medspiller i deres eget liv. Når vi ikke er en aktiv del af forandringsprocessen, så begynder det at blive utrygt. Vi bliver usikre, fordi vi pludselig står i en situation, hvor vi føler, at vi mister kontrollen. Vi står tilbage med en følelse af, at tæppet blev revet væk under os. Forstil dig hvordan du ville reagerer?

Involvering af mellemledere og medarbejdere tidligt i processen skaber det engagement, som lederne savner, når de siger, at nogle vil ikke forandring. Tænk over det næste gang I går i gang med forandringer og hvor meget mening det giver at blive set og hørt.

Lene Fischermann udvikler teams gennem teamcoaching, coaching, workshops og foredrag. Hun har en ledelsesmæssigbaggrund fra salg og marketing i B2B virksomheder, og er uddannet som certificeret NLP Practioner Master samt certificeret Mindjuice Master coach i teamcoaching, kraftfuld kommunikation og i Enneagrammet, uddannet konfliktcoach og mægler samt Mindfulness Practioner. http://tuning8people.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.222