23948sdkhjf

B&O i samarbejde med Mercedes

Den danske producent af audioudstyr skal levere lydsystemer til Mercedes-AMG.
B&O har indgået en aftale med tyske Mercedes-AMG, der udvikler højtydende varianter af Mercedes' biler samt specialudstyr til disse. Aftalen omhandler et unikt lydsystem.

- Vores nye partnerskab med Mercedes-AMG er af overordentlig stor betydning for os, udtaler Karl Kristian Hvidt Nielsen, President & CEO for B&O.

- Mercedes-AMG står for høj ydelse og eksklusivitet. Det samme gælder for Bang & Olufsen og deres lydsystemer til biler. I fællesskab er vi således i stand til at imødekomme Mercedes-AMG's kunders forventninger til lydsystemer, siger Volker Mornhinweg, der er øverste chef i Mercedes-AMG.

Karl Kristian Hvidt Nielsen siger, at aftalen betyder, at B&O nu endnu bedre vil kunne drage nytte af de kompetencer og metoder, som virksomheden har opbygget for at imødekomme bilindustriens strenge krav.

- Og naturligvis er Mercedes-AMG en særdeles interessant partner, idet deres biler og udstyr sælges over hele kloden, tilføjer han.

Aftalen med Mercedes-AMG påvirker ikke B&O’s forventninger til indeværende finansår.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13