23948sdkhjf

Intel lukker i Aalborg

250 rammes af Intels lukning. Uvis fremtid for nyt antennelaboratorium.
Den amerikanske computerchip-virksomhed Intel lukker sin afdeling i Aalborg, og dermed mister omkring 250 ansatte deres arbejdsplads. Samtidig står landsdelen til at miste et kommende flagskib indenfor antenneforskning.

Medarbejderne blev informeret tirsdag.

Intels nordjyske chef, adm. direktør Per Hartmann Christensen, oplyser, at han ikke er bemyndiget til at fortælle offentligheden om lukningen, men henviser til Intel Nordens såkaldte kommunikationschef, Camilla Törnblom, Stockholm.

Hun skriver i en engelsksproget mail onsdag middag: ”Vi giver ikke afdelings-specifikke oplysninger for indeværende”.

12.000 job skæres væk
Men det står altså klart, at de 250 arbejdspladser i Aalborg er blevet en del af den nedskæring på ca. 12.000 ansatte kloden over, som koncernen bebudede i slutningen af april. Det svarer til omkring hver 10. ansat.

Intel i Aalborg bor til leje i vidensparken Novi. Her blev direktør Jesper Jespersen informeret tirsdag aften, og han blev overrasket.

- Ja, det gjorde jeg. Jeg havde godt set, at man på verdensplan ville reducere med 11.000 - 12.000 medarbejdere, men jeg havde ikke regnet med, at det ville ramme her, efter at man massivt har investeret her, siger han.

Intel, Aalborg Universitet og Novi er i færd med at bygge et helt nyt antennelaboratorium på 5000 kvadratmeter, og Intel har allerede installeret radiobølge-tætte rum for millioner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094