23948sdkhjf

- Erstatningen skulle have været fire gang så stor

Holbech Lys’ direktør glæder sig over udfaldet af en retssag imod DBS Lys. Alt er dog ikke fryd og gammen.
Holbech Lys blev for nylig tilkendt erstatning på en millioner kroner fra DBS Lys for brud på en levringsaftale af specialudviklede LED-moduler.

Lars Holbech Tømmerup, indehaver af Holbech Lys, glæder sig over at have rettens ord for, at hans firma ikke er blevet behandlet ordentligt. Derimod er han alt andet end tilfreds med udfaldet: At DBS Lys skal betale erstatning for misligholdelse af aftalen på en millioner kroner plus sagsomkostninger.

- Erstatningen burde nærmere være fire millioner og ikke én! Og så burde vi have fået royalties oveni for hver opsat lampe, siger Lars Tømmerup til Electronic Supply.

Forkert grundlag for erstatningen
Frustrationen hænger ifølge Lars Tommerup sammen med, at dommeren valgte at fastsætte erstatnings størrelse ud fra markedsprisen for LED-modulerne, som den er i dag. Priserne er dog faldet siden 2013, hvor Holbech Lys og DBS Lys indgik den brudte aftale.

- Dommeren er ikke i tvivl om, at DBS har overtrådt aftalen, og at vi skal have penge. Men dommeren kender ikke reglerne, for hvordan vi skal have penge, lyder det fra Lars Tømmerup.

- Prisen på markedet er faldet, men vi indgik jo en kontrakt med en fast pris for fem år, fortsætter han.

Ikke afskrækket af den dårlige oplevelse
For Lars Tømmerup er det vigtigste i sagen dog ikke erstatningen. Det er derimod oplevelsen af, at et lille iværksætterfirma som hans eget, der har fået den gode ide, er blevet snydt.

Selvom kendelsen i sagen imod DBS Lys går på brud af en leveringsaftale, er det i hans optik brud på de imaterielle rettigheder, som er det vigtigste. Her ser han også et samfundsmæssigt problem. Derfor efterlyser han klarer regler for og kontrol, at en leverandør til det offentlige (DBS Lys har flere aftaler med den offentlige sektor, red.) ikke krænker immaterielle rettigheder.

Selvom sagen mod DBS Lys har kostet tid, sved og masser af kræfter, er han ikke afskrækket fra at indgå samarbejde med andre i fremtiden. Og så er der også kommet noget godt ud af det hele:

- Jeg har næsten læst jura i et helt år. Så jeg er da blevet skrappere til at lave kontrakter, slutter Lars Tømmerup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063