23948sdkhjf

Om to år skal robotter levere pakker

Virksomheden Starship Technologies vil i dialog med de danske myndigheder om muligheden for at bruge robotbude.
Starship Technologies har blandt andet Skype-stifter Janus Friis med som investor. Virksomheden udvikler selvkørende minikassevogne, der ubemandet kan bruges til levering af for eksempel pakker. Det skriver Børsen.

Og inden for blot to år kan visionen blive til virkelighed. Folkene bag virksomheden er nemlig i dialog med myndigheder i flere lande for at få lov til at lancere robotterne, og operativ chef Allan Martinson forventer at kunne lave de første testkørsler i Danmark i 2017.

- Jeg har endnu ikke mødt en politiker, der mener, at den skal forbydes. Alle prøver at finde ud af, hvordan den kan blive en del af gadebilledet, siger han til Børsen.

Det er dog ikke det danske marked, der har højeste prioritet for virksomheden, som i stedet satser på vægtige markeder som USA, Tyskland og Storbritannien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174