23948sdkhjf

Necas køber tre nye SMT montagemaskiner

Ny investering skal flytte flere arbejdspladser til Støvring fra lavtlønslande.
Efter et års forarbejde investerer Necas i tre nye SMT montagemaskiner. Valget faldt - igen - på Fuji og helt nye Aimex III SMT montagemaskiner.

Med denne investering udvider elektronikproducenten i Støvring sin kapacitet til +130.000 cph, og fleksibiliteten i produktion øges betragteligt. Det samme gør produktiviteten og kapabiliteten.

- Vi oplever et stigende antal protyper og mindre produktioner, fx til rumfart, og med opgradering til de nye maskiner bliver vi bedre til at køre dem igennem hurtigt og effektivt, da mere af indkøringen kan foregå virtuelt og dermed optager maskinerne i mindre omfang. Necas har gennem mange år haft fokus på automatisering, hvilket har medført, at vi oplever en stigende succes med at hente flere produktioner fra konkurrenter i ”billig-lande” til fabrikken i Støvring, og med de tre nye SMT montagemaskiner flytter vi igen grænsen imellem in- og outsourcing af elektronikproduktion, skriver Necas administrerende direktør, IB Gosmer

Over det senest års tid har Necas netop har succes med at identificere projekter, og flytte produktion fra Thailand til Danmark. Insourcing-succesen skyldes ikke mindst øget automatisering.

Som at gå fra VHS til streaming
Forud for maskininvesteringen er gået et års analyser og evalueringer af seks forskellige fabrikater af SMT montagemaskiner, for at vælge den rette teknologiplatform til de kommende års opgaver indenfor fleksibel produktion af højteknologiske elektronikprodukter.

De nye Fuji-maskiner vurderes at give "best value" ved at have de funktioner og den fleksibilitet, Necas har brug for til at fastholde og videreudvikle konkurrencekraften i bestræbelsen på at trække mere produktion til fabrikken i Støvring herunder også outsourcet elektronikproduktion. Et mangeårigt, succesfuldt samarbejde med Fuji, som i Danmark repræsenteres af Scanditron, spillede også ind i valget af producent.

- Necas købte sin første FUJI maskine i 1998. Den er stadig i perfekt stand og producerer dagligt de produkter der passer til dens teknologi, men når man sammenligner den med de nye AIMEX III, er det som at gå fra at optage film på VHS, til ”streaming on demand” fra højhastigheds internet, lyder det fra Ib Gosmer, som tilføjer, at det også er en fordel, at data fra de eksisterende Fuji SMT montagemaskiner let kan konverteres til de nye, hvilket letter implementeringen af eksisterende produkter på de nye maskiner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11