23948sdkhjf

Nordjyder nåede lige akkurat millionen

Selvom tallene ikke var helt så gode som tidligere, var Hydria Elektroniks 2015-resultat "fint nok".
2015 bød på nok et overskud fra Hydria Elektronik i Vodskov. 1,0 millioner kroner blev resultatet før skat, mens det året før var 1,6 millioner kroner.

- Det går fint nok, selvom det ikke er så godt som tidligere, siger direktør Hans Kragh til Electronic Supply og tilføjer, at han forventer samme resultat eller bedre i de kommende år.

Hydria Elektronik præsterede millionoverskuddet i et 2015, hvor bruttofortjenesten var 2,14 millioner kroner og resultatet af ordinær primær drift 1,16 millioner kroner. I 2014 var tallene henholdsvis 2,65 og 1,69 millioner kroner.

Tager temperaturen på Kinas fjernvarmevand
Eksporten sluger langt hovedparten af det nordjyske firmas produktion. Hele 80-90 procent af Hydria Elektroniks produkter bliver solgt i udlandet via forhandlere rundt om i verden, forklarer Hans Kragh.

For tiden gør Hydria Elektronik sig meget i Kina og Mongoliet på fjernvarmesiden sammen med en samarbejdspartner. I dag sidder der således 1.700 af firmaets anlæg til overvågning af fjernvarmevandet rundet omkring i de to store asiatiske lande.

Elektronikfirmaet arbejder også med anden elektronik til industrien. Blandt andet står Hydria Elektronik bag Unipower, en produktfamilie af belastningsvagter og måleværdiomformere for effekt.

Hydria Elektronik har i dag fem ansatte, som arbejder med udvikling og design. Hardware til produkterne bliver lavet hos underleverandører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064