23948sdkhjf

OJ Electronics har fundet formlen på succes

Sønderborg-baserede OJ Electronics’ omsætning voksede med 10,5 procent og nåede næsten 260 millioner kroner i finansåret 2015/16.

- Det er en meget kraftig vækst, og den er primært skabt ved at investere i nye produkter. Det har tiltrukket nye kunder, og derfor har OJ Electronics haft stigende omsætning, selv om markederne som sådan stadig ikke oplever stor vækst, fremgår det i en pressemeddelelse fra OJ Electronics.

Anderledes gik det med overskuddet og overskudsgraden, der faldt til 4,9 procent.

- Selvfølgelig ville vi have foretrukket, at vores resultat var steget lige så meget som vores omsætning. Som så mange andre virksomheder har vi været påvirket af årets valutaudsving. Samtidig har vi fortsat brugt mange penge på at udvikle nye produkter, som ruster vores forretning til de kommende år, siger administrerende direktør Erik Damsgaard.

Fortsat høje forventninger
Fremover vil OJ Electronics fortsat fokusere på produkter med en energirigtig profil, som har været med til at sikre den økonomiske succes.

- Vi ser en stadigt stigende efterspørgsel efter produkter, der minimerer energiforbruget, og som altid tager vores produktudvikling udgangspunkt i helt konkrete forventninger og ønsker blandt vores kunder. Vi tilpasser os også lokale krav til design og funktionalitet, og blandt andet derfor har vi held til at nå så langt ud i verden her fra Sønderborg, udtaler Erik Damsgaard.

Direktøren ser dog længer ud i forhold til at sikre fremgang i de kommende år:

- Vi regner med, at nettoomsætningen for 2016/17 stadig vil holde et højt niveau. Vi har særligt høje forventninger til vores nye produktprogrammer, hvor vi i stigende grad vil gøre brug af de teknologiske muligheder i internettet, som muliggør kommunikation med de øvrige systemer, der er integreret i bygninger. Tillige er der gode muligheder inden for Floor Heating hvor vi ser stor vækst på det nordamerikanske marked og vi regner med at se god fremgang inden for HVAC-området, så vi går en spændende fremtid i møde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094