23948sdkhjf

Over 100 millioner skåret af Hesalights overskud

Vækstkomet falder til jorden. Hesalights overskud er barberet helt ned i det reviderede 2015-regnskab.
Hesalights overskud på 123 millioner kroner er skrumpet ind til blot 3,2 millioner kroner før skat. Det fremgår af den reviderede 2015-årsrapport, som netop er offentliggjort. Selskabet med base i Roskilde har udarbejdet den nye årsrapport efter krav Erhvervsstyrelsen.

Finansielle omkostninger på 37 millioner kroner, hvoraf størsteparten er renter fra selskabets obilgationsgæld, gør et pænt indhug. I årsrapporten fremgår det, at Hesalight ikke overholder låneomkostningerne forbundet med obligationslånene efter den ændrede regnskabspraksis. Det er dog midlertidigt, lyder det fra Hesalight-ledelsen:

- På trods af ændringen i regnskabspraksis, overholder selskabet med resultaterne for 1. kvartal 2016, alle de covenants der er i selskabet obligationsaftale, skriver Hesalight i en pressemeddelelse.

Optimismen fejler dog ikke noget.
- Selskabet forventer fortsat markant vækst i det kommende år, fremgår det af ledelsesberetningen som fremhæver, at salgsnetværket og antallet forretningssegmenter er udvidet.

Tidligere på måneden fremlagde Hesalight en revideret udgave af 2014-årsrapporten, som også var udarbejdet med den nye regnskabspraksis. Her var overskuddet reduceret fra tidligere 46 millioner kroner til beskedne 4 millioner kroner. Her fremgik det også, at resultatforventningen til 2015 var begrænset på grund af den ændrede regnskabspraksis, en forudsigelse der må siges at holde stik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078