23948sdkhjf

Saab indvier nyt dansk hovedkontor

Forsvars- og sikkerhedsfirmaet slår dørene op til 3.200 nye kvadratmeter i Sønderborg. Og der er brug for pladsen.
Saab Danmark indvier i dag, den 19. august 2016, sit nye danske hovedkontor i Sønderborg.

Med sine små 3.300 kvadratmeter er der tale om en stor nybygning – og en nødvendig en af slagsen. For Saab Danmark er vokset voldsom de seneste år.

Over fire år er omsætningen mere end fordoblet, og der er ansat over 30 nye medarbejdere – staben er dermed vokset med mere end en tredjedel. Og Saabs plan er at vokse endnu mere i Danmark.

En ingeniør hot spot
- Vi vil øget vores samlede tilstedeværelse i Danmark og sælge Sabs højteknologiske systemer og løsninger indenfor forsvar og sikkerhed til det danske marked, siger Heino Lundgren, administrerende direktør for Saab Danmark, ifølge en pressemeddelelse.

Her er Sønderborg ifølge direktøren en ideel placering.

- Sønderborg er et af de store ingeniør hot spots i Danmark. Adskillige af Danmarks førende teknologiselskaber har hovedkvarter i området, og det hjælper med at tiltrække medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, hvilket vil danne grundlag for vores vækst, siger Heino Lundgren.

Det nye hovedkontor opføres i erhvervsområdet Porten beliggende ud mod Alssundbroen og motorvejen. Bygningen får et samlet areal på 3.260 kvadratmeter, og ved at udnytte det skrånende terræn bliver en del af hovedkontoret på to etager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078