23948sdkhjf

De små vinder flere udbud, men de store har omsætningen

Selvom de mindre it-virksomheder vinder mere end hver tredje udbud, så er det stadig de ti største it-leverandører, der sidder på omsætningen. Det skriver IT-Branchen på baggrund af nye tal fra UdbudsVagten.

Tallene viser, at det offentlige købte it for 7,98 mia. kr. i 2015. Heraf stod de ti største it-udbydere for de 5,01 mia. kr., hvilket svarer til 62 procent af det samlede offentlige it-forbrug. Det er et fald i forhold til 2014, hvor de ti største udbydere havde en omsætning på 5,37 mia. kr. svarende til 66 procent af den samlede omsætning.

- I 2015 blev der brugt en smule mindre på at digitalisere det offentlige i forhold til 2014. Samtidig ser vi, at de ti største udbydere fylder mindre i forhold til omsætningen i branchen, siger Kevin Leig Bengtson, administrerende direktør hos UdbudsVagten.

De store sidder stadig på volumen
36,9 procent af de offentlige udbud bliver vundet af virksomheder med under 20 ansatte. Det er næsten en fordobling siden 2014, hvor de vandt 19,2 procent af it-udbuddene.

Virksomheder med 20-99 ansatte vandt 32,2 procent af udbuddene, mens virksomheder med 100+ ansatte vandt 30,9 procent af alle it-udbud.

- Selvom vi kan se, at der er flere mindre udbydere, der i dag vinder de offentlige udbud, er det stadig de største leverandører, der sidder på størstedelen af den samlede omsætning til det offentlige, siger Lars Andersen, formand for det offentlige digitaliseringsudvalg i IT-Branchen.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094