23948sdkhjf

Skov vil have 40 ansatte i nystartet selskab

For at skabe en startup-kultur placerer Skov A/S et nyt udviklingsselskab langt fra hovedkontoret i Glyngøre

Skov, som udvikler og producerer ventilations- og managementsystemer til animalsk produktion, vil have fat i flere af de helt store spillere på markedet.

Derfor har firmaet med hovedsæde i Glyngøre etableret selskabet Scio+, som skal udvikle redskaber til indsamling af big data til brug i avancerede styringssystemer hos de største kylling- og svineproducenter. Det skriver Børsen.

- Vi regner med inden jul at have ansat fem-ti medarbejdere, som kan starte i Skejby til februar. Men om vi skal ansætte fem eller 15 i løbet af de kommende måneder - det ved vi ikke endnu. Men vi venter, at vi skal op på 40, siger administrerende direktør Jørgen Yde Jensen til avisen.

Scio+ har hjemme i innovations- og udviklingscentret Agro Food Park i nordeneden af Aarhus. Placeringen langt fra Glyngøre er helt bevidst, for det kan skabe en helt frist kultur, lyder det håbefuldt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094