23948sdkhjf

B&O vil skabe vestjysk iværksættermiljø for lydteknologi

Sammen med Færchfonden og Aalborg Universitet vil B&O med Rainmaking som fødselshjælper etablere et iværksættermiljø for lydteknologi i Struer, kaldet Sound Hub Denmark. Det skriver Børsen.

B&Os hovedsæde i Struer bliver den fysiske ramme, og målet – samt udfordringen – bliver at trække iværksættere til den vestjyske klynge.  

I første omgang - straks efter nytår - går Rainmaking i gang med at undersøge, om der overhovedet er grobund og rammer for en sådan lydteknologisk klynge i Struer. Til april skal projektpartnerne og Struer kommune så tage stilling til, om man vil gå videre med lyd-projektet.

- Det bærende er, om vi tror på, at der på sigt vil blive skabt forretningsmæssig sammenhæng i de aktiviteter, og at man på sigt kan skabe et miljø og et økosystem omkring lyd, der gør, at vi får nogle spændende virksomheder ud af miljøet, der kan vokse, skabe arbejdspladser og få noget internationalt swung, der gør, at vi kan sætte Struer og hele området på landkortet, siger Martin Vang Hansen, administrerende direktør i Færchfonden, til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126