23948sdkhjf

Nye nedskæringer hos RTX Telecom

Yderligere afskedigelser skal ruste den nordjyske telekom-virksomhed til vækst fra næste regnskabsår.
Ledelsen og den nytiltrådte bestyrelse i RTX Telecom foretager i øjeblikket en gennemgang og effektivisering af organisationen, dels som led i koncernens overordnede strategi og dels for at ruste koncernen til det udfordrende økonomiske miljø, som koncernen opererer i.

Som et skridt i denne proces har ledelsen i RTX Telecom koncernen iværksat en kapacitetsreduktion med henblik på en tilpasning af koncernens omkostninger. Tilpasningen sker i koncernens danske moderselskab ved blandt andet en yderligere reduktion af medarbejderstaben på omkring 30 medarbejdere oveni de 14 medarbejdere, som blev afskediget ultimo januar 2009. Reduktionen sker primært inden for administrativt personale, projekt- og udviklingsfunktioner samt andre støttefunktioner. Koncernens salgsaktiviteter forbliver intakte, og udviklingsfunktionerne er tilpasset koncernens aktivitetsniveau.

Afskedigelserne vil være effektueret inden regnskabsårets udløb og har ingen væsentlig effekt på selskabets indtjening i indeværende regnskabsår 2008/2009.

Derfor fastholder man forventningerne til årets omsætning og resultat. Med de seneste effektiviseringer forventer RTX dog at være rustet til vækst fra det næste regnskabsår 2009/2010.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125