23948sdkhjf

Det lysner for Møn Print

Kunderne begynder atter at røre på sig, og det giver optimisme, når det gælder fremtiden hos den syddanske printproducent.
Langt de fleste printproducenter har været påvirket af finanskrisen, og også hos Møn Print har produktionen været for nedadgående. Nu lyder der imidlertid helt andre toner fra Stege-virksomheden, der mærker en spirende optimisme i branchen.

- Vi har ramt bunden, og nu kan vi mærke, at det begynder at gå fremad – langsomt men sikkert. Vi ser det blandt andet ved, at en række store projekter, som vi længe har været i dialog med vores kunder om, nu bliver sat i gang, forklarer Tina Pedersen fra Møn Print, og fortsætter:

- Specielt i medico-industrien kan vi mærke, at der stille og roligt er ved at komme gang i produktionen igen. Vi har endnu ikke nået det ønskede tempo, men vi kan da mærke en kraftig fremgang. I det hele taget kan vi mærke fremgang i alle de brancher, vi afsætter til.

De bedre tider får dog ikke Møn Print til at skrue op for forventningerne til resten af året.

- Vi har i forvejen lagt et meget optimistisk salgsbudget, men vi bliver mere og mere overbeviste om, at vi kan overholde det, siger Tina Pedersen.

Finanskrisen har dog ikke betydet entydig nedgang hos Møn Print. Sidste år udvidede man gennem opkøb af en underleverandør, der havde det svært under krisen, og det har blandt andet resulteret i, at man har indlemmet endnu en tekniker i virksomheden, og derudover betød opkøbet også en udvidelse af maskinparken. Tina Pedersen medgiver, at opkøbet var lidt af et sats, når man tager de økonomisk trange tider i betragtning.

- Men vi er glade for, at vi lavede det sats. Selv om det ikke økonomisk var det rigtige tidspunkt, har opkøbet midt i krisen betydet, at vi har haft tid til at integrere vores nye tekniker ordentligt i vores virksomhed., slutter hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063