23948sdkhjf

Nu ansætter RTX igen

Efter år med kraftige nedskæringer er den nordjyske telekom-virksomhed så småt begyndt at udvide staben igen.
I 2005/2006 havde RTX Telecom 276 medarbejdere, men siden da er der blevet rationaliseret kraftigt hos telekom-virksomheden, der i dag tæller ca. 150 ansatte i primært Danmark og Hong Kong. Men nu går det atter fremad, og medarbejderstaben bliver udvidet.

- Vi er i en situation, hvor vi er begyndt at hyre. Inden for vores Products-område hyrer vi ingeniører igen. Det er dog i mindre målestok, at vi ansætter" udtaler administrerende direktør Jesper Mailind til EPN.

Forventer nulresultat i 2010
Også økonomisk går det fremad for den hårdt prøvede virksomhed. I seneste kvartal blev det ”blot” til et beskedent minus på 300.000 kr. , og ifølge Jesper Mailind er man godt på vej til at blive profitabel.

Som en del af rationaliseringerne er ledelsen blandt andet blevet halveret, men der er også blevet skiftet ud i bestyrelsen, hvor blandt andet tidligere TDC-topchef Jens Adler nu er med.

Efter planen skal RTX komme ud af 2009/2010 med et nulresultat og en omsætning i niveauet 215 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094