Aalborg Universitet køber "menneskerobot"
Hvordan vil du reagere, hvis du sidder over for en, som ligner din ven, taler som din ven og har samme ansigtsmimik som din ven, men som faktisk viser sig at være en robot og slet ikke din ven?
Universitetet har netop sendt en bestilling på en menneskelignende robot, en såkaldt Geminoid, til Japan, som er førende på området. AAU bliver de første uden for Japan, der får en Geminoid, men AAU’s Geminoid skal ikke bare ligne et tilfældigt menneske. Den skal ligne lederen af AAU’s Center for Computermedieret Erkendelse, Henrik Schärfe.
Robotter får større betydning
Geminoiden koster godt 600.000 kr. og er finansieret via to bevillinger på hver 300.000 kr. fra henholdsvis Det Obelske Familiefond og AAU, skal være omdrejningspunktet i et Geminoid Laboratorium på Aalborg Universitet, som får til opgave at undersøge, hvordan mennesker reagerer, når de står over for en robot med menneskelignende egenskaber.
- Laboratoriet vil virkelig sætte AAU og Aalborg på verdenskortet, hvad angår samspillet mellem menneske og robot, og samspillet er noget, som flere og flere vil komme til at opleve. Det vil nemlig gå med robotter, som det er gået med computeren. For 20 år siden brugte vi stort set kun computeren som værktøj til beregninger og tekstbehandling. I dag ser man computeren som et medie, som folk bruger til at blive klogere på verden med og til at kommunikere med omverdenen, siger Henrik Schärfe.
- I dag ser vi stort set kun robotter på fabrikker og værksteder, men fremover vil vi se dem i forskellige servicefunktioner. Studierne i laboratoriet vil vise, hvordan mennesker reagerer på robotterne, og på den måde kan vi se, hvilke opgaver vi kan sætte robotterne til at løse. Kan vi sætte en robot til at lede et møde, kan en robot styre en eksamen eller kan vi måske endda sætte en robot til at læse historier for børn?, spørger Henrik Schärfe, som for nyligt har besøgt det oprindelige Geminoid-laboratorium i Japan.
Naturlige bevægelser
En Geminoid styres af en operatør, der taler gennem robotten og med sin egen krop bevæger robottens muskler. Avanceret software gør det muligt at aflæse operatørens ansigtsmimik, og hvor han kigger hen. Det hele overføres til robotten, som så laver de samme ansigtsbevægelser.
Under robottens kunstige hud sidder en række små luftdrevne muskler, som sørger for, at robottens bevægelser bliver så naturlige som muligt. Udover at gengive operatørens bevægelser, laver robotten automatisk bevægelser, der simulerer åndedrætsbevægelser, så Geminoiden fremstår så levende som muligt.
- Det var en langt stærkere og mere overbevisende oplevelse at sidde over for robotten, end jeg havde forventet. Robottens egenskaber gør virkelig, at den føles nærværende, og jeg glæder mig til at undersøge, hvordan det virker i Danmark, siger Henrik Schärfe.