23948sdkhjf

Akustisk kalibrering flytter fra Delta

Exova Metech og Delta har indgået en aftale, som betyder, at Exova Metech overtager Deltas aktiviteter og medarbejdere inden for akustisk kalibrering pr. 1. oktober 2010.
Delta har i 30 år kaliberet akustiske instrumenter for danske og udenlandske virksomheder, som udvikler produkter ved hjælp af blandt andet elektroakustik.

Divisionsdirektør Stig Lumbye, DELTA, begrunder beslutningen om at udskille kalibreringsaktiviteten:

- DELTA er i gang med at mande op på vores akustiske kerneforretning, dvs. akustisk rådgivning og test, hvor vi betjener en lang række danske virksomheder og myndigheder. Vi har en klar ambition om at fortsætte opmandingen og er konstant på udkig efter de bedste akustikere ud over de 4 specialister, vi allerede har ansat i 2010.

Øge bredden
Og administrerende direktør Bendix Christensen, Exova METECH, forklarer:

- Målet med overtagelsen er for os at øge bredden af vore kalibreringsydelser og dermed at kunne tilbyde vore kunder et endnu stærkere totalkoncept. Overtagelsen vil tilføre os et vigtigt nyt teknologisk område, som vi ikke hidtil har været specialister i, selv om vi dog har arbejdet lidt med området.

Aftalen om akustisk kalibrering er led i et strategisk samarbejde om kalibrering, som vil blive konkretiseret i de kommende måneder.

Dedikeret og specialiseret
Om samarbejdet med Exova METECH forklarer Stig Lumbye videre.

- Vi er utroligt glade for at have fundet sammen med en virksomhed, som på sit område, altså kalibrering, er lige så dedikeret og specialiseret, som vi er på vores. Vi er sikre på, at løsningen vil være til glæde for både vores kunder og de to DELTA-medarbejdere, som nu skifter arbejdsplads til Exova METECH, siger han.

Bendix Christensen supplerer:

- Jeg ser nogle meget spændende perspektiver i det nye samarbejde og vil glæde mig til at byde vore nye kolleger velkommen. Samtidig glæder jeg mig til et spændende og udviklende samarbejde med DELTA, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078