23948sdkhjf

Stort resultatdyk hos Spectronic

Omsætningen er faldet hos producenten af overvågningsudstyr i Randers, og resultatet er fulgt med

- 2016 var et udfordrende år for virksomheden, lyder det i ledelsesberetningen i Spectronic Danmarks 2016-årsrapport.

"Meget utilfredsstillende" kalder ledelsen resultatet, et minus på 21 mio. kr. før skat mod et plus på 3 mio. kr. i 2015. 

Det negative resultat skyldes ifølge ledelsesberetningen et væsentligt fald i omsætningen.

- Virksomheden i Randers har tilpasset omkostningsstrukturen til de nuværende markedsforhold for at sikre det bedste mulige udgangspunkt for den fremtidige vækst, skriver ledelsen også.

Sorte tal forude
I år forventer Spectronic et finansielt resultat, der er betydeligt bedre sammenlignet med resultatet for 2016.

- Prognosen for 2017 tager sigte på at Spectronic igen opnår overskud med baggrund i et omsætningsniveau som opnået i 2016. Succes i de seneste IDIQ-kontrakter på nøgleområder tyder på, at prognosen kan overgåes enten i indeværende år eller i det følgende, fremgår det af ledelsesberetningen.

Spectronic Denmark A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttoresultat 10,08 35,51
Driftsresultat -21,35 2,12
Resultat før skat -21,42 3,25
Årets resultat -21,42 2,49
Balancesum 32,39 63,29
Egenkapital 14,40 47,92
Gns. antal fuldtidsansatte 50 51
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11