23948sdkhjf

Det gik slet ikke som Dantax forventede

Den nordjyske højttalerproducent øgede overskuddet med 7,7 millioner sidste år

Dantax i Pandrup er kommet gennem regnskabsåret 2016/17 langt bedre end ventet.

Forventningen til årsresultatet var et plus på 3,5 mio. kr., men koncernens bundlinje viser 7,8 mio. kr. efter skat i 2016/17. Året før var der et beskedent plus på 0,1 mio. kr.

Dantax har frasolgt flyaktiviteterne, der de senere år har bidraget med svingende resultater, seneste belastede de resultatet med 1,2 mio. kr. i 2015/16.

- Den frigivne likviditet påtænkes anvendt til opkøb, såfremt der kan findes en egnet opkøbsmulighed indenfor branchen. Indtil videre placeres likviderne i børsnoterede aktier og som bankindestående, skriver Dantax i en kommentar i årsrapporten.

Færre produkter og mindre lager
Omsætning og indtjening på salg af high-end højttalere er fastholdt. Salget sker under navnene Raidho og Scansonic HD og højttalerne produceres i Pandrup. Produkterne sælges over hele verden.

For salg af øvrige produkter indenfor Hi-Fi, der sker under navnene Scansonic og Harmony, er der nedgang i salget i forhold til sidste år.

- Sortimentet af TV er udfaset, hvilket er medvirkende til årets reduktion af lagerbeholdningen. Der arbejdes løbende på fokusering på færre produkter og dermed yderligere nedbringelse af lageret, skriver Dantax om udviklingen.

For det igangværende regnskabsår, 2017/18, forventer selskabets ledelse et overskud før resultat af finansielle poster på 3-4 mio. kr. efter skat.

Dantax A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Nettoomsætning 40,26 56,59
Resultat af primær drift 5,14 1,44
Resultat før skat 9,75 1,67
Årets resultat 7,79 0,10
Egenkapital 68,75 63,97
Gns. antal ansatte 12 14
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125