23948sdkhjf

Sandberg relancerer sig selv

Den danske it-virksomhed Sandberg vil i fremtiden satse mere på gadgets end det tidligere hovedprodukt kabler.
Sandberg har de seneste mange år været kendt som dem, der har forenklet alt det besværlige med at få forskellige enheder til at blive forbundet rigtigt med hinanden. Det vil blive bibeholdt og vil stadig blive styrket og udbygget i fremtiden. Men det helt store fokus ligger nu på gadget-produkter.

- Vi opdeler vores linjer i gadgets og connectivity. Gadgets-delen vokser så stærkt og får så stor opmærksomhed, at den har overhalet connectivity. Så det er egentlig ikke, fordi vi gør mindre ved kabler og adaptere, end vi altid har gjort - gadgets er bare i helt enorm vækst. Det skyldes direkte de mange meget stærke produkter i segmentet, som vi nu kan tilbyde, siger administrerende direktør Martin Hollerup.

- I Sandbergs univers kan en gadget både være en praktisk løsning på et problem, og det kan være en lækker selvforkælelse. I alle tilfælde er alle produkter gennemsyret af vores grundlæggende værdier, nemlig enkelhed, kvalitet og stærke priser. Det hele bunder i vores ideologi ”IT is for everybody”, uddyber direktøren.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094