23948sdkhjf

Intel-lukning: Universitet fortsætter for fuld skrue

200 medarbejdere mister jobbet, når Intel forlader Aalborg og lukker sin danske afdeling inden årets udgang, lød det sidste uge.

I Aalborg bor Intel til leje tæt på Aalborg Universitet (AAU), som virksomheden også har haft et samarbejde med. For universitetet er konsekvenserne ved lukningen dog til at overskue. 

- Det er meget ubehageligt for de mange mennesker, som bliver afskediget, siger dekan for det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet, Henrik Pedersen, til Electronic Supply og understreger, at udbygningen af det stærke forskningsmiljø inden for antenneteknologi fortsætter ufortrødent.

- Vi har meget tætte relation med blandt andre Sony og Gomspace, så vi har rigeligt på vores tallerken. Der er også et stort projekt med Intel, som netop også handler om 5G målinger med videre, men det stopper til december 2018. Og det bliver gjort færdigt, forklarer Henrik Pedersen. 

Kører på fuld skrue
Et felt, hvor der er en flig af usikkerhed, er det nye, 5.000 kvadratmeter store antennelaboratorium i Aalborg til test af fremtidens mobil- og datakommunikation, som Intel og universitetet begge bruger. 

- Intel og AAU bor til leje hos et konsortium af ejere bestående af blandt andre Novi. Hvad der vil ske med den del, som Intel anvender, er således ikke en økonomisk udfordring for AAU. Det er dog i universitets interesse, at det bliver brugt til noget relevant, siger Henrik Pedersen og tilføjer, at det er for tidligt at sige noget konkret.

- Men vi kører på fuld skrue som om intet er hændt, understreger han 

Finansiering kan være på plads om et år
I planerne for udbygningen af det avancerede testlaboratorium indgår en hvælvet bue, som rækker 100 meter op i luften over AAU i det sydøstlige Aalborg. 

Både Novi og AAU arbejder på at gøre buen til virkelighed. Fra universitets side går bestræbelserne på at sikre fondsfinansiering. En stor investering, som kræver omtanke, medgiver dekanen, men også en vigtig opgave i forhold til forskning inden for fjernmåling af signaler. 

- Det mener jeg ville være en god løsning. Nu må vi se hvilken løsning, vi vælger. Partnernes interesser er så stor, at jeg tror, vi har fundet finansiering inden for et års tid, siger Henrik Pedersen. 

Troen på den store bue tilskriver han især også professor i antenneteknologi på Aalborg Universitet og en af veteranerne i branchen, Gert Frølund Pedersen:

- Jeg er meget imponeret over de samarbejdspartnere, han skaffer. Samtidig sikre han sig, at næste generation af antenneforskere er på plads. Det er nok på den baggrund, at jeg tror på buen, og hvad der følger med.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078