23948sdkhjf

Tendens: Produktionen flytter hjem til Danmark

HPI Electronics er blandt de mange danske virksomheder, som nu hjemtager produktionen fra udlandet.
Kvaliteten er svingende, servicen ringe og der er problemer med kommunikationen.

Flere danske industrivirksomheder giver over for Børsen udtryk for, at det ikke nødvendigvis er lykken at flytte sin produktion til udlandet.

Og når krisen samtidig har trimmet de danske virksomheder og sat endnu mere fokus på automatisering, er stadig flere selskaber begyndt at se fidusen i at hjemtage produktionen fra udlandet.

Et af disse er HPI Electronics, som netop er blevet overtaget af rigmanden Erik Skjærbæk.

- Vi har genopfundet virksomheden. Før fik vi en flad ordre på produkter, som vi leverede. Nu forsøger vi at levere en mere omfattende ydelse, hvor vi deltager i udviklingen af produkter med kunden, siger direktør Gert Nielsen om en af årsagerne til at flytte produktionen tilbage til Danmark.

Problemer med kvalitet og tidszoner
Han mener, at industrien har været præget af tunnelsyn, når det kom til at udflytte produktionen, og at man mangler at gøre det samlede regnestykke op.

HPI Electronics vil derfor også i fremtiden hjemtage endnu mere af produktionen.

- Vi har taget nogen produktion af elektronik hjem og vil hente mere hjem. Vi blev trætte af den meget omstændelige kommunikation over mange tidszoner og desuden oplevede vi for mange kvalitetsproblemer, forklarer Gert Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.084